Side by Side Safaris – River Lodge ****

Hvis du bor på den 4-stjernede River lodge, vil du have mulighed for at jage 30 forskellige vildtarter på din safari. Du har mulighed for at tilkøbe natjagt og storvildt jagt.

Side by Side Safaris nyopførte 4-stjernede safari lodge byder på høj kvalitet med et strejf af luksus til overkommelige priser. Så snart man træder indenfor i et af lodgens komfortable gæsteværelser, føler man sig straks tilpas. Lodge kan maksimalt huse 10 gæster, indlogeret i de fire rummelige gæsteværelser, som alle har privat bad og toilet. To af værelserne har indbygget pejs. Fra værelserne er der udgang til en stor fælles terrasse placeret tæt på et klippefald, hvor der altid risler en naturlig kilde med frisk, kølig vand, der tiltrækker mange forskellige vildtarter, som kommer til stedet for at drikke. I perioder med regn, skifter det ellers næsten tørlagte vandløb karakter og bliver nu til en brusende lavvandet flod, hvorfra der er udsigt til det smukke landskab med lave bjerge, typiske for Klipplaat reviret.

I lodgens centrale lapa finder man et stort åbent ildsted – og en bar, der er velforsynet med vine og andre alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke. De fleste hovedmåltider indtages i lapa'en. Når vejret er til det, indtages måltidet på terrassen – ved poolen eller under det beskyttende stråtag.

Vi er stolte over at kunne konstatere, at Side by Side Safaris River Lodge allerede efter relativ kort tid anses som værende blandt de bedste 4-stjernede jagtlodges i Sydafrika.


 

4-Stjernet Lodge Video

Trofæafgifter

Jagtpakker