Rekordernes år for Side by Side Safaris

Rekordernes år for Side by Side Safaris.jpg

Hos Side by Side Safaris har jagtåret 2019 været et ganske særligt år. Ud over at vi har haft rekordmange besøgende jægere, er der blevet rekordmange arter med trofæer i topklasse. Som eksempler på nogle helt enestående trofæer kan vi fremhæve en Steenbok, som formentlig er en ny verdensrekord af denne meget populære vildtart. Et andet eksempel er den sjældne Scimitar Horned Oryx, som – når den endelige opmåling foreligger – forventes at score blandt de allerstørste trofæer nogensinde. Også dette trofæ er muligvis ny verdensrekord.

En af de mest populære vildtarter i Sydafrika er den smukke Nyala. Der er en stærk bestand af naturligt forekommende Nyala på vores Klipplaat revir, og i forgangne sæson lykkedes det for rekordmange af vores gæster at nedlægge Nyala tyre med trofæer på de magiske 30 tommer. Nævnes skal også en bøffel opmålt, som det største bøffeltrofæ nogensinde registreret i Nordisk Safari Klubs rekordbog, nedlagt af en skandinavisk jæger.

Vi har udvalgt en lille håndfuld fotos af de mest imponerende trofæer nedlagt hos Side by Side Safaris – se fotos ovenfor.

Previous
Previous

Sæsonens sidste Kudu

Next
Next

Gavekort til en jagtrejse