Jagt på Blue Duiker med Side by Side Safaris

Jagt på Blue Duiker med Side by Side Safaris 1.jpg

Blue Duiker er en af de mindste antiloper på det Afrikanske kontinent. Den er ekstremt sky og samtidig lynende hurtig, og det gør den også til et af de sjældne afrikanske trofæer. Blue Duikers foretrækker tæt vegetation med kun få meters synsfelt, og det gør det selvsagt svært at jage den lille antilope. Jagten foregår normalt med hjælp af specialtrænede små, drivende hunde – for det meste beagler eller Jack Russel terriers. Jægeren placeres i kanten af en lille rydning i den tætte vegetation, med et haglgevær klar til skud. Når duikeren kommer springende gennem skovbunden, gælder det om at være klar. Der er normalt kun et sekund eller to til at få afgivet skud. Derfor er det en god idé at have trænet flittigt hjemmefra på kaninerne på lerdueskydebanen.  

Side by Side Safaris' Blue Duiker jagter foregår i et specielt terræn ved kysten af det Indiske Ocean. Landskabet her er domineret af enorme sandklitter, der er tæt bevokset af næsten uigennemtrængelig vegetation. Blue Duikeren på billedet er nedlagt af en dansk jæger på safari hos os. Selvom det ikke fysisk er noget stort trofæ, er det stort nok til en topplacering på Nordisk Safari Klubs trofæliste.

Kontakt os for yderligere information om Blue Duiker jagt med Side by Side Safaris.

Jagt på Blue Duiker med Side by Side Safaris 2.jpg
Previous
Previous

Sjælden trofæart nedlagt af dansk safarijæger

Next
Next

Side by Side Safaris anskaffer hjertestartere